Velkommen til Vig Fremtidensfamilieby

H. Hansens Uhr og Guldsmedeforretning

H. Hansens Uhr og Guldsmedeforretning

H. Hansens Uhr og Guldsmedeforretning

For over 100 års siden, helt præcist i 1910, er dette motiv blev taget med Hr. Hansen selv på trappen. Vi er på Vig Hovedgade 37. Det er vinter der ligger sne på gaden. Motivet er måske taget i forbindelse med at forretningen ophører. For i 1910 overtager Barber Hugo Engels bygning og laver barbersalon i den. Omkring det tidspunkt er befolkningstallet i Vig på omkring 500 personer. Efter Jernbanens anlæggelse, mærker også Vig, en stigning i befolkningstallet. Men også nye forretninger og virksomheder kommer til byen.

Hugo havde tidligere etableret forretning i flere byer, blandt andet i Holbæk. Han kom til byen i 1903 og efter at have været et par steder i Vig, overtog han, som tidligere nævnt, bygningen i 1910.
Hugo var født i Tyskland og hele hans navn var: Hugo Ernst Heinrich Wilhelm Engels. Han blev født i 1879 og bliver i 1922 gift med Louise Margrethe Karla Engels, som også stammede fra Tyskland. Det får sammen to børn. Thora og Mini.  I over 60 år drev han barber forretning. På et tidspunkt kunne han beskæftige 3 mand. Engels udvidede senere med Cigar og tobaks handel, ligesom der også forhandles lodder til landbrugslotteriet. I midten af 1970´erne rives bygningen ned i forbindelse med at Sparekasse udvider deres naboforretning på Vig Hovedgade 39.