Velkommen til Vig Fremtidensfamilieby

Gadekæret i Vig

Bay #2772

Foto af gadekæret i Vig. Fotograf er Søren Bay – årstal ca. 1904

Alle kender gadekæret i Vig fra det daglige bybillede, men yngre mennesker er sikkert ikke klar over, at byen i lang tid var uden gadekær. Det forsvandt i 1908, hvor der i stedet blev anlagt en lille have foran kroen med roser og hortensier. Samtidig med, at gadekæret blev sløjfet, blev byen kloakeret. Det fortælles, at vejen omkring gadekæret tidligere ofte var nærmest ufremkommelig efter regnskyl ligesom kvæget fra de omliggende gårde blev drevet til gadekæret for at drikke, og det resulterede i et søle på stedet. Så begge problemer forsvandt sammen med gadekæret.

Med kloakeringen blev gaden også mere farbar. Tidligere havde gaden efter hvert regnskyl været næsten ufremkommelig, og især partiet omkring gadekæret var slemt. Mange var utilfredse, men den mest utilfredse var skolelæreren, der klagede over, at han ikke om søndagen kunne stille i kirken med rene støvler, men måtte stå foran menigheden med de plørede i hans egenskab af kirkesanger.

Foto fra 1923, taget fra kirketårnet af Søren Bay. Gadekæret er væk.

Foto fra 1923, taget fra kirketårnet af Søren Bay. Gadekæret er væk.

Lidt bedre blev det, da der kom gadebelysning, så kunne man se, at der var lige pløret overalt, men man kunne da undgå grøfterne. I 1997 blev gadekæret genetableret.